Familiebehandling – Familierådgivning
Serviceloven § 52 stk. 3 pkt. 3
Vores arbejde med familiebehandling
Vi arbejder primært i familiernes eget hjem, hvor støtten primært vil foregå igennem kontinuerlige samtaler, konkrete opgaver samt interaktion, der ofte vil være i relation til familiens vanskeligheder og ressourcer. Det vil være med udgangspunkt i familiens egen oplevelse af den aktuelle situation, men med et fremadrettet sigte.
Som ved alt arbejde med familier, vil støtten altid variere i forhold til den enkelte families særlige behov. Vi anser støtten for at være en dynamisk proces, hvor intet er forudbestemt, men altid med det formål, at støtten skal være en fremadgående proces, hvor familien på sigt skal blive selvhjulpen.
Formålet med vores familiebehandling
Formålet med familiebehandlingen er, at bevare familien samlet og styrke deres indbyrdes relationer. Vi arbejder på at skabe en positiv forandrings- og udviklingsproces for hele familien og derigennem opnå bedre trivsel på alle niveauer.
Kontakt os for yderligere information
For mere information om vores familiebehandling og familierådgivning kontakt:
Kontakt info:
Euismod
Kong Georgs Vej 27, 2. sal
5000 Odense C